Skovsgaard 2018
Week-end på Langeland
Vi Indbyder igen alle tegne- og maleinteresserede til en week-end på på Skovsgård gods på Langeland.
Skovsgård Gods ejes af Danmarks Naturfond. Vi har haft en række møder med centrale personer med tilknytning til godset om et arrangement i weekenden
25. 26. & 27. maj 2018
Vi har reserveret
1 sovesal for piger og 1 sovesal for drenge, hvor der kan overnattes for 100 kr. pr nat (der skal medbringes sengelinned og sovepose eller dyne/hovedpude)
3 enkeltværelser med sovesofa til 250 kr. pr. nat (der skal medbringes sengelinned og sovepose eller dyne/hovedpude)
2 dobbeltværelser til 450 kr. pr. nat (der skal medbringes sengelinned)
Der er fælles bad og toilet for piger på gangen og do. for drenge. Toiletterne er små – du skal “bakke ind”. Faciliteterne er primært lavet til skoleklasser. Deltagere der overnatter i telt og campingvogn er velkommen til at benytte disse faciliteter, men da der kun er to brusere må du indstille dig på lidt ventetid i morgentimerne.
Værelser mv. administreres af Skovsgård Madmarked, som driver det økologiske spisested på Skovsgaard. Værelser skal bestilles hos os via tilmeldingsblanketten, som der er link til sidst i dette nyhedsbrev.
Snarest efter tilmelding udsendes opkrævning via e-mail på 50% af udgiften til værelsesleje. Restbeløbet for værelsesleje opkræves ca. 30 dage før arrangementet. I tilfælde af en værelseslejer bliver forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet fratrukket 100 kr. til administration forudsat vi kan genudleje værelset.
Overnatning i sovesal vil blive opkrævet via e-mail ca.30 dage før arrangementet og vil blive tilbagebetalt fratrukket 25 kr. til administration hvis den pågældende bliver forhindret i at deltage.
Madmarkedet vil arrangere morgenmad for 60 kr., – smør selv madpakke, som du kan have med ud i marken for 75 kr. eller frokost i cafeen for 95 kr. og aftensmad for 110 kr.
Mad vil blive opkrævet via e-mail ca. 30 dage før arrangementet og blive tilbagebetalt fratrukket 25 kr. til administration hvis afmelding sker senest 10 dage før.
Efter aftale med Marianne Kragh Petersen vil der være mulighed for opstilling af telte og campingvogne. Nærmere herom vil blive udsendt til deltagerne.
Vi gør opmærksom på at mad og overnatning er tilbud, og at du ikke er forpligtet til at benytte disse.
Der findes flere kroer på Langeland som tilbyder mad og overnatning ligesom der findes flere BB’er. F.eks. Solhøjgård BB som ligger i et fredet område ned til Lindelse Nor. Klik på linket og se på tilbuddene.
Lindelse Nor, er Langelands eneste større indskæring. Det indtil 5 m dybe, ca. 10 km2 store, uregelmæssige farvand syd for Rudkøbing tjente tidligere som vinterhavn for byens sejlskibsflåde.
Poul, der har et indgående kendskab til Langeland og dens natur vil kunne vejlede om egnede steder at tage hen.
Vi er blevet lovet et lokale på godset hvor vi kan samles og holde billedmøder for de der måtte være interesseret heri.
Vi håber igen i år på godt vejr, (vi har de foregående år haft super dejligt forårsvejr) men i tilfælde af vedvarende regn vil vi selvsagt være nødsaget til at tegne inden døre.
Vi har udtrykt ønske om igen at få lov til at lave en udstilling på stedet, og vil fra slutningen af juli måned får mulighed for at udstille værker af den danske natur i godsets hovedbygning. Der er rimeligt mange der hvert år gerne vil udstille på Skovsgaard, så vi håber i vil tage imod tilbuddet, så vi kan fylde udstillingslokalerne. Sidste år oplevede vi at flere tilmeldte udeblev, hvorfor vi i år har gjort tilmeldingen bindende og du vil blive opkrævet 100 kr. for udgifter til fernisering og udstillingsplakat.
Vi vil igen i år arrangere aftenbål med socialt samvær.
Af hensyn til den videre planlægning er vi interesserede i snarlig tilbagemelding. Weekenden vil være åben for alle medier. Tørpastel, oliepastel, akryl, olie, tusch, kul, akvarel o.s.v. Det forventes at du kan arbejde selvstændigt med dine billeder, da der ikke bliver undervisning, og du skal selv medbringe nødvendige materialer.
(Klik på dette LINK og tilmeld dig arrangementet.)
p.g.v.
Ulla Ellyton, Birthe Fyrst, John Marius Jørgensen, Poul Rasmussen og Per Laustsen