Efterår / sensommer 2019
Vi plejer at male en weekend i maj på Skovsgaard, lige der hvor alt er grønt og nyudsprunget.
Grøn som farve kan være en udfordring, så derfor prøver vi at arrangere en malerdag på Skovsgaard her i efteråret. Vi håber at farverne derved er mere over i de gyldne og røde farver, så vi også får set og malet Skovsgaard i andre farver og på en anden årstid.
Vi har valgt lørdag d. 12. oktober, hvor cafeen og udstillingerne stadig har åbent.
Vi mødes kl. 10.00 ( eller hvornår det lige kan passe dig), og alt efter vejr og vind kan man tegn, male, tage foto eller bare nyde de flotte udsigter.
Er der stemning derfor, kan vi spise frokost sammen inden vi maler videre.
I skal bare møde op hvis I har lyst, og så håber vi på en hyggelig dag i de smukke omgivelser.
NÆSTE ÅRS MALERWEEKEND PÅ SKOVSGAARD.
Datoerne for næste års weekend er fastlagt til 5. 6. og 7. Juni 2020, så sæt kryds i kalenderen, hvis du vil med.
Tilmelding udsendes på senere tidspunkt.
KURSUS I PASTELTEKNIK.
Det er lykkedes os at finde en meget, meget dygtig underviser i tørpastel, og hun vil gerne vil komme og undervise os en lørdag i efteråret.
Underviseren er Silje Støvring ( www.salmistu.dk) fra Sjælland.
Kurset afholdes lørdag d. 2. november fra 10.00-17.00 ( incl. pauser) på Thurø Skole, og prisen er 1000 kr. pr. person. Silja underviser helst på små hold, og bliver der mange tilmeldinger, vil vi overveje at arrangere endnu en kursusdag.
Tilmelding til: ulla@ellyton.com
SKOVSGAARDMALERNE UDSTILLER.
Skovsgaardmalerne, som er en gruppe udsprunget af vores maj-weekender på Skovsgaard, er en “flydende” gruppe med plads til alle interesserede.
Lige nu – og frem til sæsonafslutning – udstiller vi i Cafeen på Skovsgaard.
Fra 1. august og til slut september udstiller vi også via Galleri Bak i lokaler hos Svendborg Indramning i Tinghusgade i butikkens åbningstid.
Der bliver fernisering lørdag d. 10. august 10.30-12.30 for alle interesserede, så I er meget velkomne.
Med venlig hilsen
p.g.v.
Ulla Ellyton